Ældre i rickshaw til Norge
Plejehjemsbeboere i Rønde begiver sig den 7. juni ud på deres livs cykeltur.
Den dag drager fem beboere og tre medarbejdere fra Rønde Plejecenter nemlig på cykeltur i rickshaw.
Turen starter fra Rønde Plejecenter og slutter fem dage senere i Arendal i Norge.
Det er bevægelsen Cykling uden alder, som står bag arrangementet, og som med turen ønsker at give deltagerne en kæmpe oplevelse samt venskaber for livet.
Starten på turen går fra Rønde Plejecenter søndag den 7. juni, der overnattes i Hornslet og dagen efter derefter stopper kortegen i Aabybro og Hjørring, hvorefter de sejler fra Hirtshals til Kristiansand og cykler til Arendal Kulturhus, hvor cyklerne overdrages til Arendal Kommune.
Med på turen er i alt tyve ældre fra både Danmark og Norge.