Fortsæt til indhold

Østjyllands 24 nye Folketings-medlemmer er nu fundet

Arkiv
Claus Mokvist

Som den sidste kreds i Danmark fik Østjylland fredag aften optalt de personlige stemmer. Dermed er det også afgjort hvem der skal repræsentere Østjylland i Folketinget fremover.
Ifølge JP Aarhus, er det en overraskelse at venstrepolitikeren Britt Bager, snupper det sidste af fire mandater i Østjyllands Storkreds. Med hende følger Jakob Ellemann-Jensen, Troels Lund Poulsen og Michael Aastrup Jensen i Folketinget.
Som ventet blev tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen genvalgt for Socialdemokraterne. Det samme sker for Jens Joel, Kirsten Brosbøl, Leif Lahn, Maja Panduro og Henrik Dam Kristensen. Daniel Toft Jakobsen bliver ny mand på holdet.
De Konservative fik valgt Naser Khader, mens SF igen sender Jonas Dahl og De Radikale sender Morten Østergaard afsted til Borgen.
Enhedslistens Nikolaj Villumsen blev genvalgt, og han får følgeskab af nyvalgte Søren Egge Rasmussen.
Alternativet fik valgt Josephine Fock. Liberal Alliances fik genvalgt Ole Birk Olesen samt nyvalg af Carsten Bach.
Valgets vinder, Dansk Folkeparti, er gået fra tre til fem mandater i kredsen, og sender Mette Hjermind Dencker, Hans-Kristian Skibby, Tilde Bork, Kim Christiansen og Claus Kvist Hansen i Folketinget.

Kilde: JP Aarhus