Stor knoglemarvstransplantation kan nu udføres i Aarhus
Nu udvides tilbuddet om knoglemarvstransplantation i Aarhus til også at inkludere den store standard allogen knoglemarvstransplantation.
Hidtil har Aarhus Universitetshospital foretaget mini knoglemarvstransplantation af stamceller.
Udvidelsen sker på grund af et stigende behov for knoglemarvstransplantationer.
Ved mini knoglemarvstransplantationer, får patienterne ikke så skrap kemoterapi, som ved standard knoglemarvstransplantationer, hvor man får en kraftig dosis kemoterapi eller strålebehandling, der slår kræftceller og knoglemarv ihjel.
Patienterne er typisk sammenlagt indlagt i tre måneder i løbet af det første år, og derfor er det en stor fordel for patienterne, at behandlingen kan foregå lidt tættere på hjemmet, siger overlæge Bendt Nielsen.