19-årig mand fra Randers fængslet for hjemmerøveri
Bent Larsen
En 19-årig mand fra Randers blev i går eftermiddag varetægtsfængslet efter et groft hjemmerøveri i Skals nord for Viborg den 28. maj.
Hidtil er tre unge mænd varetægtsfængslet i sagen, og nu altså også den 19-årige.
Politiet formoder, der fortsat er endnu en gerningsmand på fri fod.
Hjemmerøveriet gik ud over en 62-årig mand, der blev slået så hårdt i hovedet med en spade, at han var i livsfare.
Den 19-årige er varetægtsfængslet frem til den 22 juli.