Fortsæt til indhold

“Danskere diskrimineres i boligkøen”

Arkiv
Af: Glen Madsen, Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Nordsjællands Storkreds

Borgere i Danmark har ikke samme rettigheder som flygtninge.
I første halvdel af min valgkamp på min tur rundt i Nordsjælland har jeg talt med adskillige danskere – især unge, der ikke kan skaffe sig en bolig, selvom om de har været skrevet op i flere år. Nogle af dem har endda oplevet at falde længere tilbage på ventelisten.
Problemet skyldes ikke, at folk lige pludselig er holdt op med at flytte, men ene og alene det massive flygtningepres som S-R regerings asyl- og udlændingepolitik er ansvarlig for.
Flygtninge, der rejser den halve klode rundt, har ret til en bolig. Det har borgere, der er født ind i vores danske fællesskab ikke, og det er ikke rimeligt!
Til og med ultimo maj i 2015 er der kommet knap 3000 asylansøgere til Danmark. Af dem har 9 ud af 10 fået ophold. Det betyder, at asylansøgere de facto er indvandrere, og danske borgere når at blive gamle inden de kan komme i betragtning til en bolig.
Så længe asylsystemet fungerer, som det gør. Hvor det er muligt at rejse igennem et utal af lande uden nogen form for konflikt eller ufred, for så at søge asyl i Danmark, må vi simpelthen have de samme regler for alle.
Flygtninge må tage plads i køen på lige fod med alle andre.