Fortsæt til indhold

To dømt for drabsforsøg

Arkiv
Dan Jensen

To mænd blev i dag ved retten i Randers dømt i en sag om drabsforsøg i Hadsten den 27. september sidste år.
De tiltalte på henholdsvis 24 år og 25 år blev fundet skyldig i forsøg på manddrab, da de flere gange skød mod en bil, hvori der befandt sig to personer.
Ingen blev ramt, men ét projektil ramte passagersædet i bilen og blev stoppet af metaldele i sædet.
En 24 årig mand , der afgav skuddene, blev idømt syv års fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Den 25 årige, der var chauffør i bilen, blev idømt fem års fængsel for medvirken.
De ankede begge dommen til frifindelse, oplyser Østjyllands Politi.