Projekt skal føre til at unge vender tilbage til hjemegnen
Henriette Klausen
Et igangværende forskningsprojekt skal finde svar på, hvordan man får unge til at vende tilbage til deres hjemegn og bosætte sig.
ErhvervsPhD-projektet gennemføres af Helle Dalsgaard Pedersen og er et tværkommunalt samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune og Skive Kommune.
Forskningsprojektet skal belyse, hvordan afviklingen af ”Udkantsdanmark” kan vendes til udvikling.
For hvilke tanker gør lokale unge og potentielle tilbageflyttere sig om lokalområdets unikke ressourcer, og hvordan synes de selv at de kan bidrage til lokalområdets udvikling.
Projektet skal munde ud i anbefalinger til, hvordan de to kommuner kan fastholde og tiltrække veluddannede unge.