Mindre græs og flere blomster, tak
Henriette Klausen
Der er for meget græs og for få blomster i Ebeltoft.
Derfor igangsættes der nu et projekt i samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge.
Projektet drejer sig om at foretage naturpleje på en række udyrkede, grønne arealer i og omkring Ebeltoft.
Formålet er at skabe et landskab med flere hjemmehørende, naturlige blomster og dermed medvirke til at skabe større biodiversitet.
Projektet er både forskønnende på byen, og har en reel naturfremmende effekt, fordi flere blomster gavner sommerfugle og fugle.