Lejligheder evakueret ved brand i Grenaa
Bent Larsen
Brand og Redning Djursland måtte i aftes rykke ud til en større brand på Lichtenbergsvej i Grenaa.
Branden opstod i et kælderrum, men flere lejligheder måtte evakueres på grund af røgen.
De fleste beboere kunne dog vende tilbage til deres lejligheder efter at branden var slukket, og røgen var fjernet med en højtryksventilation.
En ældre kvinde måtte dog køres til et plejehjem til genhusning natten over.
Ingen personer kom noget til ved branden, og politiet forventer at man i løbet af i dag kan foretage brandtekniske undersøgelser på stedet.