Fortsæt til indhold

Nu kan man følge fjordens tilstand på nettet

Arkiv
Bent Larsen

Sidste år blev Mariager Fjord ramt af et massivt iltsvind og det udløste en række henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere, som var interesserede i at følge forløbet.
Det er muligt i år.

Via kommunens hjemmeside kan man finde de aktuelle resultater af Naturstyrelsens målinger af iltindholdet i fjorden, som bliver målt mindst hver 14. dag fra juli til oktober.
Lige nu er fjordens tilstand ikke kritisk. Det skyldes det kolde forår, som har medført at vandtemperaturen er ca. 4 grader lavere end sidste år på samme tidspunkt.