Fortsæt til indhold

Beruset motorcyklist ville køre fra politiet

Arkiv
Bent Larsen

En 42-årig mand forsøgte natten til i går at køre fra politiet.
Men i Knebel på Mols mistede han herredømmet over motorcyklen og endte i grøften på Dyrhøjvej.
Det viste sig, at manden havde en god grund til ikke at ville tale med politiet.
Han var nemlig påvirket af spiritus, og der var ingen nummerplade på motorcyklen.
Derfor blev han anholdt og bragt til politigården, hvor der blev udtaget en blodprøve, hvorefter manden fik lov at gå.