Listeriafund i laks fra Grenaa-firma
Bent Larsen
Der er endnu engang fundet listeria i en dansk fødevare, det oplyser firmaet, der har distribueret den inficerede fisk, Kattegat Seafood med hovedsæde i Grenaa.
Lakseelskere, der handler i Aldi, har således i den seneste tid været i fare for at sætte tænderne i koldrøget laks med listeria.
Varen er solgt i danske Aldi-butikker og er under mistanke for indhold af listeria, som er sundhedsskadelig.
I en pressemeddelelse beder Kattegat Seafood forbrugeren om at kassere varen eller levere den tilbage til købsstedet.
Det drejer sig om koldrøget laks 50 gram, der er produceret 2. juni og er mindst holdbar til 30. juni.