Fortsæt til indhold

Djurs Sommerland på vej mod rekordsæson

Arkiv
Dan Jensen

Mens efteråret banker på døren, glæder Djurs Sommerland sig over den bedst besøgte sommersæson nogensinde.
Flere end 720.000 gæster har besøgt parken siden maj, og der er forventninger om en ny besøgsrekord, når den 35. sæson slutter efter efterårsferien.
En del af forklaringen er blandt andet det nye Bondegårdsland med 10 nye forlystelser som har tiltrukket mange børnefamilier.
Der er nu en forventning om at årets besøgstal ender på 775.000 – 800.000 gæster.
Efterårsferien byder i øvrigt på en stor nyhed i form af scary haunted house, hvor gæsterne møder gys og uhygge.