Borgmester overrasket over at ministerium går ind i skolesag
Randers-borgmester Claus Omann Jensen er overraket over, at Social- og Indenrigsministeriet finder anledning til at tage skolesagen op.
Det er Beboerlisten og Velfærdslisten der har klaget over at de blev nægtet indsigt i power point-slides om skolelukningerne.
Statsforvaltningen har dog udtalt at fremgangsmåden var lovlig.
Men hvis power point-slidesene blev printet ud og givet til nogle byrådsmedlemmer og herefter indsamlet igen, så var Statsforvaltningen “mest tilbøjelig til at antage, at materialet vil være omfattet af kommunestyrelseslovens § 9, stk. 1” .
Ifølge borgmesteren så viste Statsforvaltningens afgørelse, at det er muligt for en forvaltning at betjene et flertal som er i politiske drøftelser, når forvaltningen giver det samme tilbud til alle byrådsgrupper, og når der ikke udleveres dokumenter.