Revideret forslag til rygepolitik
Dan Jensen
I Randers Kommunes sundhedspolitik, som er godkendt af byrådet er der beskrevet en vision om Røgfri Randers 2025.
I den forbindelse er der lavet et revideret forslag til rygepolitik, som efter en høringsperiode forslås indført fra årsskiftet.
Randers kommune ønsker at være rollemodel og sikre røgfri arbejdstid for alle kommunalt ansatte.
I rygepolitikken hedder det blandt andet at der ikke kan
aftales pauser med nærmeste leder, med det ene formål at ryge. Og elever på Randers Kommunes skoler og institutioner må ikke ryge i den tid, de er på skolen eller i institutionen, heller ikke uden for matriklen.