Banebrydende kræftoperationer på Regionshospitalet
Dan Jensen
Kirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers kommer til at spille en nøglerolle i behandlingen af to kræftsygdomme i det tværgående stykke af tarmen.
Hospitalet er ifølge en pressemeddelelse klar til at indføre en ny operationsmetode, som sigter på, at flere kommer til at overleve.
En tysk professor har undervist i en operationsmetode, hvor han har opnået en overlevelsesrate på 90%, mens den gennemsnitlige overlevelse i Danmark på kræft i det tværgående tarmstykke er 60%.
Regionshospitalet Randers forventer at skulle lave ca. 40 operationer om året.