To 17-årige drenge redder to søstre fra at drukne
Bent Larsen
To søstre på 12 og 15 år kom i går for langt ud i bølgerne ved Øster Hurup, hvor en strid fralandsvind og strømmen i vandet gjorde, at de ikke kunne komme ind.
To 17-årige drenge, som er på ferie i området, kastede sig imidlertid ud i bølgerne og fik fat i de to piger.
En redningshelikopter, der var blevet tilkaldt da alarmen lød, fløj efterfølgende pigerne til kontrol på Aalborg Universitetshospital.