Folketinget risikerer at få mig ind
Knud Damgaard, der stiller op for Liberal Alliance, følger optællingen af stemmerne med stor interesse, da han mener, han har en realistisk mulighed for at komme ind.
- Hvis vores stemmer udløser et tredje mandat på Sjælland, så risikerer Folketinget, at jeg kommer ind, siger Knud Damgaard.
Det er første gang, at Knud Damgaard stiller op til et valg. Han meldte sig ind i Liberal Alliance i begyndelsen af 2014.
- Jeg synes, at valgkampen er gået forrygende, siger han.
- Samtidig har jeg lært en masse undervejs. Jeg har lært at være skarp i mine formuleringer, være kortfattet og holde mig til enkle formuleringer.
- Det er også noget jeg kan bruge i mit civile liv, hvor jeg er musiksælger og med i ledelsen af den skandinaviske afdeling af virksomheden, siger Knud Damgaard.
Valgaftenen tilbragte Knud Damgaard på Børsen i København, hvor Liberal Alliance havde deres valgfestligheder.
ja-