Fortsæt til indhold

Midttrafik skifter køreplaner

Arkiv
Dan Jensen

På søndag 28. juni er der køreplanskift for Midttrafiks busser.
De nye køreplaner for 2015-16 har ifølge en pressemeddelelse flere forbedringer for kunderne i form af ekstra busafgange på en række ruter.
Det er især de kunder, der rejser i myldretiden, der vil opleve forbedringer i form af ekstra afgange.
Ifølge Midttrafik skal man være opmærksom på, at mange busser starter med at køre efter en særlig sommerkøreplan.
De nye køreplaner er lavet på baggrund af input fra kunder, chauffører, kommunerne og Region Midtjylland.