27-årig fængslet for vold og vidnetrusler efter trafikuheld
Dan Jensen
En 27-årig mand fra Norddjurs blev i går varetægtsfængslet i grundlovsforhør ved retten i Randers.
Det skete efter at han i en varebil påkørte flere biler på Rougsøvej i Ørsted, hvorefter han kørte ind i et træ på en mark.
Her konfronterede en 57-årig mand den 27-årige med det resultat at han blev slået og truet.
Den 27-årige, der var spirituspåvirket, er nu fængslet for fire uger.