35-årig fængset i grov voldssag fra Glesborg
Dan Jensen
En 35-årig mand er varetægtsfængslet i en grov voldsag fra Glesborg på Djursland efter at han i går meldte sig selv på Politigården i Grenå.
Politiet mener at han er den ene af to gerningsmand til overfaldet på en 26-årig mand i Glesborg natten til tirsdag.
Offeret og gerningsmændene kender hinanden, og den anden gerningsmand på 23 år er stadig på fri fod.
Den 35-årige blev i går fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Randers og fængslet til den 24. september.