Skolebygninger kan kun købes til skoleanvendelse
Bent Larsen
Når Randers Kommune nu sætter Gjerlev-Enslev Skoles og Vorup Skoles bygninger til salg, sker det med en bestemmelse om, at bygningerne kun må anvendes til skoleformål.
Det vil sige, at skolebygningerne vil kunne ovetages af nyoprettede friskoler, men udmeldingen kom for sent til at det kan nås til det kommende skoleår. Skal man oprette friskoler i områderne, kommer børnene dermed til at opleve to skoleskift.
Gjerlev-Enslev skole er sat til salg for fem millioner kroner, mens kommunen vil have 15 millioner for Vorup Skole.