Medborgerskabsråd på plads
Bent Larsen
I slutningen af 2014 besluttede Randers Byråd, at der skulle nedsættes et såkaldt "medborgerskabsråd" i kommunen.
På byrådsmødet i mandags, blev der så sat navn på de 14 medlemmer af rådet.
Ud af et ansøgerfelt på 24 personer, der ønskede at blive medlem af rådet, har byrådet udpeget 11. Derudover har LO udpeget Jan Guldmann og byrådet har udpeget Christian Boldsen og Steen Bundgaard.
Rådet træder officielt i kraft d. 1. september, hvorefter det kan holde sit første og konstituerende møde med valg af formand.