Fortsæt til indhold

Forhøjet indhold af nitrat hos Linde Vandværk

Arkiv
Dan Jensen

Randers Kommune har givet Linde Vandværk et påbud om forbedring af drikkevandskvaliteten på grund af et for højt indhold af nitrat.
Der er samtidig meddelt en dispensation om, at Linde Vandværk må overskride kvalitetskravet for nitrat i en periode på op til tre år.
Da nitrat hæmmer blodets evne til at optage ilt, bør vandet fra Linde Vandværk ikke anvendes som drikkevand til spædbørn under seks måneder, heller ikke efter kogning. Større børn og voksne kan fortsat drikke vandet uden sundhedsrisiko.