Solcelleanlæg tages ud af drift
Dan Jensen
Fra 2011 og frem har Randers Kommune etableret 32 solcelleanlæg på kommunale bygninger.
To af dem er omfattet af kravet om såkaldt selskabsdannelse, og nu viser revisorberegninger at de økonomiske gevinster, der kan være ved at udskille anlæggene i et selvstændigt selskab, ikke står mål med de konsekvenser det har rent administrativt for kommunen. Derfor anbefales det nu at tage dem ud af drift.
Det drejer sig om anlæg på Ydervangen i Randers og Åbakken Plejecenter i Øster Tørslev.