Mand reddet ud fra røgfyldt lejlighed
Bent Larsen
Randers Brandvæsen rykkede i aftes ud på en alarm om kraftig røgudvikling i en lejlighed på Teglvej i Randers-bydelen Dronningborg.
Da røgdykkere trængte ind i lejligheden fandt de en sovende mand, der blev reddet ud.
Han blev herefter kørt på sygehuset til observation for røgforgiftning.
Det viste sig at røgen stammede fra en gryde, der var glemt på det tændte komfur.