Fortsæt til indhold

Fald i antallet af sommerindbrud

Arkiv
Henriette Klausen

Antallet af indbrud i privatbeboelse har denne sommer været på et historisk lavt niveau i Østjylland.
160 færre østjyder har i år oplevet at komme hjem fra sommerferie til et indbrudsramt hus - det svarer til et fald på 25% i forhold til sommeren 2014.
Det er det laveste antal indbrudsanmeldelser i mere end fem år.
Det er især i Randers, Norddjurs og Odder kommuner indbrudstyvene har holdt sig væk.
Kun i Favrskov Kommune har der været en stigning i antallet af indbrud.
Østjyllands Politi tilskriver en del af æren borgerne og boligejerne selv. Det ser nemlig ud til at de mange oplysningskampagner om nabohjælp og indbrudssikring har virket.