Områdefornyelsen mangler nu bare kunst
Henriette Klausen
Områdefornyelsen af Kolind Bymidte er ved at nærme sig sin afslutning.
Byhallen og de aktiverende uderum omkring Ungdomsskolen er færdige.
Også kirkens parkeringsplads og forbedringerne ved svømmebadet er for længst afsluttet og forskønnelsen af Bredgade, herunder Midtpunktet, er tæt på at være gennemført.
Så nu mangler der bare lidt kunst.
Kunstværket skal symbolisere mødet mellem land og by, og valget er derfor faldet på skulptør Ingolf Steffensen, som primært arbejder i jern og sten.
Der er afsat 100.000 kroner til kunstværket.