Bedre p-forhold ved hjemmekampe
Henriette Klausen
Randers Kommune har indgået et samarbejde med Randers FC om at løse problemerne med parkering og trafikafvikling i forbindelse med Randers FC's hjemmekampe.
For at sikre at trafikken afvikles, vil der blive skiltet med parkeringsforbud på dele af Parkboulevarden og Vester Bakkevej.
Parkeringsproblemerne forsøges løst ved, at der etableres en række midlertidige, afmærkede parkeringspladser på de gamle boldbaner ved Hvidemøllevej med indkørsel fra Vasen.
Desuden bliver der skråparkering rundt om renseanlægget på Hvidemøllevej og skråparkering på stadionsiden af Parkboulevarden.
Samlet set betyder det, at der bliver flere P-pladser til Randers FC's hjemmekampe.