Sag om dømt psykiater kommer op i Folketinget
Bent Larsen
Sagen om den dømte speciallæge i psykiatri Piet Casier kommer nu op i Folketinget.
Det er Enhedslisten, der bringer sagen op, og partiet kræver, at landets kommuner skal revurdere de 1.700 sager, hvor de har brugt Piet Casier til at udfærdige speciallægeerklæringer. Det skriver Fagbladet 3F.
Piet Casier har tjent millioner på speciallægeerklæringerne og blev 14. juli ved retten i Randers sammen med Norddjurs Kommune dømt til at betale en erstatning på 240.000 kr. i sagen om en kvinde, der uretmæssigt blev beskyldt for at lyve sig syg.