Vandværk tæt på forureningskilde
Claus Mokvist
Vandforbrugerne i Øster Hurup skal fortsat koge deres drikkevand, efter afsløring af forurening med colibakterier i vandet.
I dag får Øster Hurup Vandværk svar på nye prøver, men understreger at koge-påbuddet fortsat gælder.
Bestyrelsesformand i Øster Hurup Vandværk Jan Andersen, oplyser at vandværket muligvis har sporet kilden til forureningen.
Han ønsker ikke at oplyse detaljer, før kilden er helt fastslået.
Samtidig opfordrer vandværket til, at alle vandforbrugere lader deres vandhaner løber i mindst en time. Det skal hjælpe med at få tømt vand af værkets 350 kilometer vandrør.
Mindst 1700 husstande er berørt af vand-forureningen.