Fortsæt til indhold

67-årig overfaldet af tre knallert-kørere

Arkiv
Claus Mokvist

En 67-årig mand blev mandag eftermiddag ved 16-tiden overfaldet på Garnisionsvej i Randers.
Overfaldet skete da manden gjorde en ung mand opmærksom på, at han ikke måtte køre knallert på områdets stisystem.
Knallertkøreren blev aggressiv og to andre unge stødte til. Da den 67-årige ville tage et billede af trioen, blev han slået omkuld.
Gerningsmændene er 16 – 17 år gamle, 175 til 180 centimeter høje. To er danske - den tredje beskrives som afrikansk.
Den ene bar rød dunjakke og havde en frisure der lignede en hanekam.
Alle tre kørte på scootere – muligvis af mærket PGO.
Eventuelle oplysninger kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114 eller 8731 1448.