Store østjyske kommuner udliciterer mindst
Bent Larsen
De østjyske kommuner kan spare millioner af kroner om året, ved at udlicitere flere opgaver, som for eksempel snerydning og vedligeholdelsesopgaver.
Det viser en analyse fra Dansk Byggeri.
Der er store forskelle på hvor stor en del af de tekniske opgaver, kommunerne udliciterer, men der er en tendens til, at de største østjyske kommuner udliciterer mindst.
Randers Kommune udliciterer 41,1 procent, Aarhus Kommune 46,3 procent, mens Samsø Kommune lader 63,2 procent af opgaverne gå til private firmaer.