Samarbejde med HedeDanmark skal lette integration
Bent Larsen
HedeDanmark har indgået en aftale med Favrskov Kommune om at have flygtninge i praktik som en del af deres integration og introduktion til det danske arbejdsmarked.
Favrskov Kommune har som mål, at kommunens flygtninge skal i berøring med det danske arbejdsmarked senest seks måneder efter, at de er kommet til Danmark.
God integration af flygtninge kræver ressourcer hos både ledelse og medarbejdere i HedeDanmark.
En af grundene til, at man valgte HedeDanmark var, at man her arbejder i små teams, hvor man kan øve sproget og løse opgaver.