Asylcenter får levetiden forlænget
Dan Jensen
Asylcentret i Søren Møllers Gade i Randers har fået forlænget sin levetid.
Udlændingestyrelsen havde ellers planer om at afvikle centret i løbet af efteråret, men nu er der kommet andre boller på suppen.
Torben Gregersen, der er leder af Asylcenter Vesthimmerland , som centret i Randers er underlagt, oplyser at centret foreløbig skal være i drift til udgangen af marts næste år.
Hvad der herefter skal ske er op til Udlændingestyrelsen.