Indsatsen overfor familier med syge børn styrkes
Dan Jensen
Familier med børn, der er ramt af eksempelvis en livstruende kræftsygdom, kan se frem til at få bedre hjælp.
Det ligger fast, efter Sundheds- og Ældreministeriet har bevilget ca. 12 mio. kr. til Region Midtjylland, der vil oprette aflastningspladser til familier med uhelbredeligt syge børn.
Projektet Familie-FOKUS består af tre hjælpepakker, som familierne kan få tilbudt efter en indledende samtale.
Det starter op i efteråret og giver over tre år mulighed for at hjælpe 180 familier fra hele landet.