Fortsæt til indhold

Mand røvet ved Den Blå Bro

Arkiv
Dan Jensen

Østjyllands Politi efterlyser vidner til et røveri mod en 26 årig mand i Randers søndag aften.
Det skete omkring klokken 20.30 på stien syd for "Den Blå Bro", altså på Vorup-siden.
Manden, der lige var kommet med toget fra Aalborg, gik med en skuldertaske, hørte musik og havde ørepropper i begge ører. Pludselig blev han væltet voldsomt omkuld bagfra, og hans taske blev revet fra ham af to personer.
Efter røveriet flygtede gerningsmændene ind mod centrum.
Politiet vil meget gerne i kontakt med vidner, der kan have overværet røveriet, eller personer, der i øvrigt har kendskab til, hvem der kan have begået røveriet.