Ny renovatør på vej
Henriette Klausen
Tømningen af skraldespandene i Randers Kommune har været i udbud, og den 1. september 2015 overgår opgaven til en ny renovatør, og det fører lidt af hvert med sig.
For husstandene med plastikskraldespande vil den største ændring være, at der ikke længere er poser i plastikskraldespandene.
De har været besværlige at sætte i og har hængt fast under tømning, så de er nu sparet væk.
Derfor opfordrer affaldschef Jørgen Niemann til at borgerne lukker affaldposerne godt, inden de smider dem i platikskraldespandene.
Det bliver RenoNorden, der fremover henter dagrenovation og det sker med helt nye skraldebiler.
Skraldemændene vil i grove træk være de samme, men der blive ændrede ruter og arbejdsgange.