11-årig nær druknet ved Grenen
Dan Jensen
En 11 årig dreng fra Hobro kan takke sin far for, at han overlevede en ulykke ved Grenen i Skagen i går ved middagstid.
Drengen var ude at bade da han formentlig faldt i et hul og lå et par minutter under vandet, skriver eb.dk
Faderen handlede hurtigt og fik den bevidstløse søn reddet i land og genoplivet ham. Umiddelbart efter ankom politi og ambulance til stedet.
Drengen var ved bevidsthed i ambulancen og slipper formentlig helt uden men, oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi.
Der er advarselsskilte placeret ved Grenen, da det er farligt at bade på stedet.