Flere patienter sendes videre til privathospital
Dan Jensen
Stadig flere østjyske sygehuspatienter sendes videre til et privathospital i stedet for at blive behandlet på et af regionens egne sygehuse.
I alt har Region Midtjylland i løbet af årets første seks måneder betalt 61 mio. kr. til behandling af patienter på privathospitaler, skriver tv2oj.dk
Koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen erkender, at de stigende udgifter går ud over økonomien på de offentlige sygehuse.
Ifølge medlem af regionens hospitalsudvalg Aleksander Aagaard er udgifterne nødvendige, hvis Region Midtjylland skal tilbyde en behandling, der er god nok.