Mange deltog i glædesring ved asylcenter
Dan Jensen
Der blev bogstaveligt talt slået ring om asylcenteret Lyngbygård på Djursland i går.
Tusinder var ifølge tv2oj.dk samlet for at vise omsorg for centeret, der natten til torsdag i sidste uge blev ramt af nazistisk hærværk, ligesom stedets minibus blev brændt af.
Det blev markeret med det, der normalt kaldes en fredsring, men som i dette tilfælde var lavet til en glædesring.
15 præster deltog også for at vise kirkens opbakning til asylansøgerne, ligesom flere politikere var dukket op.
En 26-årig mand fra lokalområdet er varetægtsfængslet i sagen.