Fortsæt til indhold

Ny struktur i Familieafdelingen

Arkiv
Dan Jensen

Om tre uger – mandag den 14. september – træder en ny struktur i kraft i Randers Kommunes familieafdeling.
Den nye struktur er et led i den handlingsplan, der skal optimere Familieafdelingen, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Målet er at skabe større flow i opgaveløsningen og minimere antallet af sagsbehandlerskift for den enkelte familie, der gerne skal komme til at opleve en større helhed og sammenhæng i kontakten til Familieafdelingen.

For at det kan lade sig gøre holder familieafdelingen lukket i uge 37, der strækker sig over perioden 7.-13. september.
I den pågældende uge oprettes et nødberedskab.
Samtidig kommer der nye telefontider for borgerhenvendelser.