Fortsæt til indhold

Kommunen kritiseres for royal dækning

Arkiv
Dan Jensen

Tirsdag den 1. september får Ebeltoft besøg af regentparret, og det er en begivenhed som Syddjurs Kommune vil dække med tekst og foto på sociale medier.
Dækningen, der betales med kommunale skattekroner, sker i konkurrence med de lokale private medier, hvilket møder kritik fra foreningen Danske Medier.
Her konstateres det i en leder at det er betænkeligt når kommunerne med skatteydermidler selv begynder at ville stå for den journalistiske dækning af begivenheder i kommunerne.
Danske Medier opfordrer nu indenrigsminister Karen Ellemann til at sætte en grænse for, hvor kommunerne må agere i konkurrence med private medier.