Lokalavisen var på gaden i Aabenraa i lørdags. Flyvers blev delt ud i forbindelse med vores navneændring til Lokalavisen Aabenraa, og sideløbende blev der holdt konkurrence på Facebook. Den heldige vinder blev Rita Buchard Meier, der kan afhente gavekortet på Lokalavisen Aabenraa, Nørreport 10 1., Aabenraa. (Foto: Betina Skjønnemand).
Her er en lille kavalkade af stort og småt fra avisens udgivelsesområde denne uge
175 borgere oplevede en livsglad Mette Fugl på Folkehjem forleden til et sprudlende foredrag, som Aabenraa Bibliotekerne arrangerede. Hun kom blandt andet ind på, hvordan afskeden fra Danmarks Radio havde været smertefuld, og at hun havde grædt i et år. (Privatfoto).Sygehus Sønderjylland modtog forleden 500.000 kr. fra TrygFonden. Pengene skal bruges til et nyt udemiljø, der skal være til glæde og gavn for patienterne på sygehuset. (Privatfoto).Mere end 60 personer deltog i Aabenraa Golfklubs herreklubs arrangement, hvor Ove Dahl, tidligere drabs- og røverichef ved Københavns politi, fortalte om nogle af de mord, han gennem sit arbejdsliv har været med til at opklare. (Privatfoto).Der var fuldt hus, da over 50 karateudøvere fra Aabenraa Karate Klub og forældre mødte op i anledning af fastelavn. Efter fællestræning var der hængt tønder op i tre størrelser, så voksne, unge og kids kunne ”slå” katten af tønden. (Privatfoto).