Fortsæt til indhold

Store fuglekassedag i naturskolen

Arkiv
Arkiv

Søndag den 8. marts kl. 10–13 inviterer Nordals Naturskole til 'Fuglekassedag' for alle, som vil prøve at være med til at bygge fuglekasser og andre redekasser. Naturskolen har sørget for alle materialer, og naturskolens personale vil give kyndig vejledning i, hvordan man skærer, hamre og borer sig til en flot fuglekasse. Der gives også god vejledning i, hvor og hvordan den færdige fuglekasse skal hænge, når den kommer hjem.
"Det er rigtig spændende, at følge fuglenes liv på tæt hold, og sætter man en god fuglekasse op i ens have eller i et nærtstående træ, er chancerne ret store for at nogle fugle flytter ind og får unger," fortæller naturskoleleder Andreas Hermann, som arrangerer fuglekassedagen.
Det koster 20 kroner at bygge en kasse og naturskolen sørger for, at der er bål, varm kaffe og chokolade, så man kan holde varmen under fremstillingen.
Arrangementet finder sted på Nordals Naturskole, Holmvej 33, Nordborg.