Butikstyv havde kniv på sig
Jeppe Rafn
En mand på 37 år fra Birkerød forsøgte onsdag klokken 13 at stjæle tøj for 1.800 kroner i Føtex i Nørregade i Vejle.
Han blev dog opdaget af en butiksdetektiv, der tilbageholdte tyven, indtil politiet nåede frem.
Politiet fandt desuden en lommekniv med et blad på 6,5 centimeter på tyven, som derfor bliver sigtet for at overtræde våbenloven.
Han får en bøde for butikstyveriet, oplyser Vejle Lokalpoliti.