Mark og mejetærsker gik op i røg
Bent Larsen
En mejetærsker og mark på 30.000 kvadratmeter gik i går eftermiddag op i røg ved Øster Tørslev.
Branden er formentlig opstået i mejetærskeren, der har været overophedet.
Det lykkedes ikke for Randers Brandvæsen at redde mejetærskeren, der allerede var i brand, da brandfolkene ankom til stedet.
Branden er blot en af en stribe høstbrande, der har givet travlhed hos brandvæsenet.