Er dit barn i klemme i inklusionen?

Det er et halvt år siden, skolereformen trådte i kraft. Ikke alle steder er opgaven lige vellykket. Men nu blev Rom jo heller ikke bygget på en dag.
Derfor dykker Lokalavisen Varde i denne- samt de næste to uger ned i de enkelte skoler og ser hvordan reformen har påvirket dem.

Bekymrende udvikling

"Hos os kan man lære på mange måder, og de unge er selv med til at sammensætte sit skema," siger forstander, Niels Kirk på Fenskær Efterskole.
Han er bekymret for den udvikling, hvor boglige færdigheder bliver vigtigere end praktiske. En udvikling som har ført til nedprioritering af de praktisk musiske fag i folkeskolen.
De unge bliver set på ud fra det de ikke kan.
"Vores elever har haft svært ved det boglige og har typisk gemt sig, for at ingen har skullet opdage, at de ikke var som alle de andre. På den måde har skolen lært dem, at de ingenting kan lære og derfor ikke er noget værd," siger Niels Kirk.

Øget selvværd

På Fenskær Efterskole handler det derfor om at øge de unges selvværd, at anerkende dem for det de er og lave en undervisning, der tager udgangspunkt i det, de kan.
"Når de unge kommer til os, vil vi gerne tage udgangspunkt i det, de kan," siger Niels Kirk og forklarer, at skolen blandt andet gør det ved at lade de unge selv have indflydelse på en del af, hvad undervisningen skal indeholde.
Hvis inklusionsopgaven skal løses ordentligt, er det derfor nødvendigt at etablere miljøer, hvor de unge kan leve et ligeværdigt ungdomsliv.

Skovlund Friskole

På Skovlund Friskole er der 71 elever i 0.-9. kl. og det er status quo i år.
"Vi har da hilst reformen velkommen, så længe den har fokus på det hele menneske," fortæller skoleleder Jette Bech Mathiesen.
"Vi tror ikke på, at en længere skoledag er lig med dygtige elever. Som friskole forholder vi os kritisk til det samfundsøkonomiske syn på læring, der er i spil disse år. Især hvis formålet alene er, at eleverne skal lære og blive dygtige så vi står bedre konkurrencemæssigt i forhold til andre lande," tilføjer hun.

En udfordring

Jette Bech Mathiesen betragter ikke skolereformen som en gevinst, men den er en udfordring.
"Det er den, fordi hele dannelsessynet og uddannelsessynet er under pres disse år. Hvor er vi som samfund på vej hen? Hvilke værdier har betydning?
Er det konkurrencen med de andre lande, der betyder noget? Tror vi på, at det at lære at være menneske har en betydning? Har det en betydning, at jeg ved, hvem jeg er og hvad jeg kommer af," spørger Jette Bech Mathiesen.
Vi kan lære skolebørn det, som vi tror, de får brug for om 10-15 år, men vi ved jo ikke med garanti, at vi lærer dem det rigtige, fordi verden er i så hastig forandring. Måske er det vigtigste, vi kan lære dem ”at lære og omlære”, fordi de skal udvikle sig socialt, personligt og fagligt resten af livet.

Gevinst for byen

Det er en gevinst for Skovlund Friskole og hele byen, at der lokalt er en skole- og forældrekreds, der aktivt har truffet et valg om at træde ind i et skolefællesskab, hvor de menneskelige værdier råder: nærhed, fællesskab, tryghed, trivsel og tid.
"På disse betingelser kan talenter udvikles og eleverne kan med vilje og mod flytte grænser. Den enkelte skal bl.a. opleve denne sammenhæng og trives for at kunne lære. Vi har tid til det enkelte barn, og arbejder aktivt for at give barnelivet optimale vækstforhold. Vi har noget på hjerte, og vi lever med børnene hver dag, og det er der mange, der glæder sig over sammen med os – folkeskolereform eller ej,” slutter skoleledereden

Svag fremgang på Jacobi

På Sct. Jacobi Skole i Varde meldes der ikke om tilbagegang.
"Her på skolen har vi 490 elever. Vi har ikke haft tilbagegang siden indførelsen af reformen. Vi har derimod haft en svag fremgang i løbet af efteråret," fortæller skoleleder Inger Marie Kristensen.
"I vores SFO havde vi planlagt med et fald i børnetallet, men vi har reelt set det samme antal børn, som før reformen," tilføjer hun.
Derimod vil skolelederen endnu ikke udtale sig om reformens konsekvenser.
"Det er for tidligt at svare på, om reformen er en gevinst eller et tab. Vi har reelt set kun været i gang i et halvt år nu og ”ting tager tid”," fortæller hun.
"Vi synes desuden, det er vigtigt at skelne mellem reformen og loven om lærernes arbejdstid. Det er to forskellige ting. Loven om lærernes arbejdstid er for ”firkantet” i den fortolkning, der er gældende i dag," siger Inger Marie Kristensen.
Indtil nu er hun dog ikke tilfreds
"Som det er nu, sikrer den ikke en fleksibel og varieret skoledag, ligesom den heller ikke giver optimale muligheder for et godt skole-hjem-samarbejde. Der bør løsnes op for fortolkningen af loven.
Reformen indeholder rigtig mange forskellige elementer, og vi har indtil nu valgt at justere og korrigere på flere ting, der ikke fungerede optimalt," fortæller hun.

Nyttige elementer

Skolelederen oplever også mange gode og rigtige elementer i reformens indhold.
"Den pædagogiske retning, der er sat med reformen, er en videreførelse af en udvikling, som allerede var i gang. Vi er ikke i tvivl om, at reformen vil blive en gevinst på den lange bane," siger en forventningsfuld Inger Marie Kristensen.
“Det er godt for eleverne at have mere tid sammen med lærerne. Det er godt, at skolen nu er langt mere åben over for lokalsamfund, foreningsliv og erhvervsliv. Der er rigtig meget i gang på den front, hvor tingene gror, hvor nye tanker og initiativer tager form og bliver sat i værk – til stor gavn og glæde for eleverne og deres undervisning," tilføjer hun.
Også den øgede fokus på bevægelse glæder hende.
"Det er rigtig godt, at der er fokus på mere bevægelse ind i undervisningen. Det hele giver samlet set en langt mere spændende skoledag, der har en tættere tilknytning til det samfund, som eleverne bliver en del af, når de er færdige med deres skolegang," slutter hun.