Fortsæt til indhold

Koncert i Heart Flow Centeret

Arkiv
Arkiv

Heart Flow Centeret danner onsdag kl. 19.00 ramme om en aften med sangeren og guitaristen Lawrence Lindhardt, der er kendt for sine healende sange og digte. Sangeren, der for nylig har oplevet en stor sorg, fortæller om aftenens tema:

"Den åndelige vej er ikke lutter lagkage – for nu at sige det ligeud. Hjertecentrets åbning fører os ud på både vildveje og blindveje, og der kan være sten, man snubler over, og tidsler man river sig på. Men med endemålet – sjælens kærlighed, glæde og lys – for øje, er det muligt at udholde mange trængsler."

Denne aften i Heart Flow Centret i Esbjerg falder i fire afdelinger. Første afdeling har temaet ”smerten”, dernæst ”opvågningen”, så ”overgivelsen” og til sidst ”enheden”. Forvandlingens ild fører os fra fangenskab til frihed, fra friktion til forløsning.
Hvis man gerne vil vide mere om arrangementet i Heart Flow Centeret i Strandbygade 46B, kan man besøge Heart Flow Foreningens hjemmeside www.heartflow.dk.