Gudstjeneste i Sct. Nicolai
Arkiv
Søndag den 8. marts kl. 16.30 er hele familien inviteret til en ovenud festlig gudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke, hvor teater, leg, GospelSpirernes gospelsang og fællessang bliver gudstjenestens omdrejningspunkt efterfulgt af en festlig middag i Nicolaihuset. Spaghettigudstjenesterne er blevet enormt populære rundt omring i landet og disse gudstjenester i Sct. Nicolai Kirke er ingen undtagelse. Den lidt alternative gudstjenesteform er et forsøg på at give børnefamilierne i Aabenraa Sogn et godt tilbud, hvor familierne får et sted, hvor man kan møde andre børnefamilier og på den måde have mulighed for at udvide sit netværk. Tilmelding er ikke nødvendig.